Inspirerende citater og ordsprog

Jeg har samlet på ordsprog i mange år. Jeg nyder at sidde med en tyk bog fyldt af citater, sprogperler og lignende og starte fra en ende af.

Ordsprog kan virkelig sige meget, bare i en enkelt lille sætning. Her er et par af mine favoritter:

  • Vælg dine kampe med omhu… spørg altid dig selv “Er det vigtigt?”
  • Selvom nogen kaster bolden, er du ikke forpligtet til at gribe den!
  • Vær tålmodig… Når du sætter nogle ting og tanker i gang, så vil der ofte gå noget tid, inden du kan høste frugterne af det. Ligesom landmanden der sår og høster senere.
  • Vær ikke bange for at tage et stort skridt ind imellem… man kan ikke springe over en kløft i to små spring.
  • Det er ikke fordi ting er vanskelige, vi ikke tør. Det er fordi, vi ikke tør, ting er vanskelige.
  • Vi er der hvor vores tanker har bragt os og vi er på vej derhen, hvor de vil bringe os i morgen.
  • Du skal ikke tro du er noget! (Du skal vide det)
  • Sandheden er som en kærlighedsaffære… man ejer den aldrig helt.
  • Måske overkomplicerer vi bare ting en gang i mellem?
  • Lyt til dine følelser, de prøver at fortælle dig noget!

Håber du faldt over et, der kan inspirere dig…